Hygge og søde damer

The little book of Hygge The danish way to live well – sådan lyder titlen på en af de få bøger jeg har åbnet i mit liv, som ikke var studierelateret.

Introduktionen røber doPEN_Lil Book of HYGGE_FR-500x500g at vi har tyvstjålet begrebet fra Norge. Ikke desto mindre er Danmark blevet kendt for Hygge i det store udland og begrebet kobles direkte sammen med vores topplacering som verdens lykkeligste land, som lidt ironisk netop er blevet taget af nordmændene. Men jo mere jeg har læst i bogen, jo mere er jeg blevet opmærksom på vigtigheden af hygge i Danmark og ikke mindst på The green rose. Min drøm er at skabe en stemning, hvor man uden at tænke over det sidder med fødderne oppe i sofaen, med en bog i skødet og en god kop te i hånden. 

I fredags sad jeg og drak kaffe og snakkede med Mona, og hun sagde noget klogt
Det er oplevelsen folk kommer igen for. Selvfølgelig skal kvaliteten af det man sælger også være i orden, men den hyggelige atmosfære er altafgørende. Og det mindede mig om hvad min oprindelige tanke med The green rose er. En café med grøn profil og et engelsk touch. Stedet skal emme af miljøbevidsthed, og samtidig være kendt for at have afternoon tea, som serveres på en anderledes og overraskende måde – selvfølgelig med en virkelig god kop te til. Men som før nævnt kommer kvaliteten lige efter hyggen. God kage skal helst sikkert være en af hemmelighederne bag succesen – og her har karma vist sig fra sin bedste side. Sidste uge kontaktede en gammel gymnasieveninde mig, som har firmaet Lykkerier hvor hun laver lækre kager. Lykke er netop vendt hjem efter at gået på konditorskole i London, og har tilbudt at hjælpe med kager. Det bliver et kæmpe ja tak – og jeg glæder mig helt vildt til at mødes og snakke kager og ideer 🙂  

IMG_1947

For man skal holde sig til det man er god til. Og jeg er god til at hygge – men mit evner i et køkken er ikke prangende. Mit mål er at få nogle gode samarbejdspartnere som kan det jeg ikke kan. Dermed kan jeg fokusere på at drive café og sørge for den hyggelige stemning.

Dermed ikke sagt at jeg er den perfekte cafémutter, ikke endnu. Men jeg øver mig .. og mit nuværende job på en kaffebar er perfekt. Min største udfordring er helt sikkert at snakke med folk. Ikke forstået sådan at jeg ikke tør sige hej når folk træder ind af døren – men  small talk  har aldrig været min stærke side. Jeg har dog opdaget at det går væsentlige nemmere i et hyggeligt miljø, og det falder gradvist mere og mere naturligt for mig at snakke med gæsterne. Og jeg er sikker på at det bliver endnu lettere, når det er mit eget sted, hvor alle ideerne er mine og det er min historie jeg kan fortælle …

Men en ting er helt sikkert. Hygge og søde damer er vejen til The green rose succes 🙂

 

 

Ons step at the time ..

Er der noget jeg fået ud af 3 års studie, udover titlen som bachelor, så er det at alting er en process. En process hvor man hele tiden bliver klogere. Vigtigt er det at huske at en process ikke altid føles som en opadgående bevægelse i den rigtige retning. En gang imellem er det et skridt frem, og et lille skridt tilbage. Og det er ikke dårligt. For det er den form for process der gør at man har selv med hele tiden. At man med jævne mellemrum stopper op og mærker efter. 

De sidste 10 dage er der sket mange ting. Jeg har fået job på en kaffebar, jeg har kigget på en potientielt lokale og så er jeg begyndt at leve no waste (læs: prøver at leve no waste). 

  • Jobbet er virkelig fedt! Det har gjort mig endnu mere sikker på at det er det rigtige for mig. Det er sindsyg hyggeligt og jeg har stadig masser af overskud efter en lang arbejdsdag. 
  • Lokalet er perfekt, men til overtagelse hurtigst muligt – og det er jeg ikke klar til. Jeg vil helt vild gerne åbne min egen café, men ikke nu nu. Jeg vil åbne når jeg har erfaringen og økonomien til det. 
  • No waste projektet går godt, hvis jeg selv skal sige det. Det skrald jeg producere i løbet af en uge, kan være en i firkantet plastikslikæske, i ved dem der når man køber slik i store mængder. 

Målet lige nu er ikke at producere 0% skrald, men snare blive mere bevidst omkring hvormeget jeg smider ud. Man skal starte i de små. Jeg bruger stofnet når jeg handler. Jeg køber kun frugt og grønt i løsvægt hos grønhandlere. Og så tænker jeg over at købe ting på glas frem for plastik, så jeg kan genbruge det. Det har helt sikkert åbnet mine øjne for de udfordringer der er. Og den største udfordring er plastikemballage. Men det er sjovt at se hvor meget skrald man kan spare og så hjælper det jo også lidt på miljøsamvittigheden. 

FullSizeRender.jpg

De sidste 10 dage har også fået mig til at indse at jeg ikke har travlt med at åbne mit eget sted. Det bedste råd jeg fik da jeg besøgte Te & kaffi på Island, var “Dont do it bad”, med andre ord, lad vær med at åbne før du er 100% klar

. Jeg tror på at min café bliver en succes, men kun hvis jeg føler jeg har al den viden og erfaring der skal til. Jeg glæder mig til at se hvad de næste måneder vil bringe, og jeg fortsætter med at suge til mig af gode råd og ideer. 

The green rose åbner,
when the time is right ..

Lykken i et glas

I dag er en god dag. Sådan virkelig god – ud over jeg har skiftet bluse to gange, efter både at have spildt kaffe og tomatsovs på mig selv. Men bortset fra mine klodsede uheld, er der sket mange gode ting. Jeg har fået tilbudt job på en kaffebar, jeg har været i en kontakt med udlejeren til et cafélokale der er til afståelse med inventar, og en placering som er helt perfekt og så er jeg kommet i besidelse af 150 brugte BKI nescaféglas – tak til Leif (som måske burde overveje en dag at prøve en rigtig kop kaffe).

FullSizeRender

Og så har mit facebook opslag med annonceringen af bloggen rundet 100 likes! Det er en hel vild følelse at så mange venner, familie og bekendte støtter op omkring mit projekt. Man finder virkelig ud af hvor stort et netværk man har, når man sætter sig for et projekt som det her. Der dukker hele tiden folk op i min omgangskreds som gerne vil hjælpe og som selv har en fod inde i café/kaffe/iværksætter-verdenen.

Tingene begynder så småt at gå op i en højere enhed. Jeg har fået cvr nr. og er fra 1. september ejer af virksomheden The green rose. Så kan jeg får alvor komme i gang med at lave indkøbs/leveringsaftaler.

 

Lige nu ridder jeg på en virkelig god bølge. Jeg håber det fortsætter …

Et skridt nærmere

Nu er jeg for alvor gået i gang. De sidste dage har jeg brugt det meste af min tid her ved computeren. Jeg har bestilt cvr nr., og begyndt at lave en forretningsplan og et budget.

IMG_1879

Jeg er også gået i gang med den store lokalejagt, både på nettet og rundt i byen. Det er sin sag. Jeg tror at beliggenheden har en kæmpe betydning for cafeens succes. Men den rette beliggenhed har også sin pris – så det er en balancegang. Jeg vil gerne ind mod byen, jo tættere på søerne jo bedre. Indre nørrebro ville være perfekt.

Jeg er også begyndt at forhøre mig lidt blandt folk i branchen. På Island var jeg på besøg hos Te & Kaffi, som startede med en lille café i 1984 og i dag har 12 etablerede kaffehuse rundt i Reykjavik, samt et stort risteri. Her fik jeg en god snak med datteren af ejeren, som har været manager på flere af deres kaffehuse og stået for åbningen af deres største café. IMG_1730Jeg suger al den viden og hjælp til mig som jeg kan. Jeg har også været forbi mit lokale tehus og fået en snak omkring te og det at være selvstændig, og så sent som her til aften hentede jeg en sofa gratis hos en fyr, som selv har startet en café op for ét år siden og gerne ville dele sine erfaringer med mig.

Det er fedt at mærke hvordan tingene pludselig begynder at ske, jo mere man arbejder med det. Åbningen af cafeen bliver mere og mere en realitet i mit hoved, og jeg har besluttet at åbne når det rette lokale byder sig – forhåbentlig inden udgangen af 2017. Så nu knokler jeg på at lave forretningsplan, budget og få leveringsaftaler og lokale i hus.

Jeg glæder mig helt vildt til at kunne åbne The green rose.

Aperol spritz

FullSizeRender

Jeg elsker at tage væk. Fordi ferie er lækkert. Men mest fordi jeg altid føler jeg kommer hjem som en lidt bedre version af mig selv. Eller i hvert fald lidt klogere. Nye omgivelser og oplevelser giver plads til eftertanke og ideer. Jeg bliver altid inspireret når jeg tager nye steder hen – og samtidig genovervejer jeg mit liv. Det er ikke så højtflyvende som det lyder – det jeg mener er bare, at når man får tingene lidt på afstand, er det lettere at se om det er det rigtige man har gang i. Og det er jeg stadig sikker på jeg har.

Jeg skal åbne en kaffebar som ikke er set magen til før

Jeg bliver inspireret på både godt og ondt når jeg rejser. Når jeg sidder på en café, hvor stilen ikke er gennemført og kaffen ikke er noget specielt, får jeg følelsen af at det kan jeg gøre bedre. Samtidig er det helt vildt fedt at gå ind et sted, hvor alt går op i en højere enhed. Lige nu sidder jeg i verdens mindste by på Island, seriøst der er ti huse – en kirke og vores hotel. Reception, foyer, bar, sofaer, lamper, alt er i samme rene stil holdt i grå og brune nuancer. Det er helt perfekt. Det mest farvestråelende er min drink og et par grønne planter. Jeg bliver enormt inspireret af steder, hvor man kan se der er et klart koncept – og hvor det er gennemført. Og jeg tror på at det er en del af hemmeligheden bag min kaffebars kommende succes. Og mon Aperol spritz skal tilføjes til mit menukort. Det er i hverfald lækkert.

 

 

 

If you never try ..

FullSizeRender-7Det her billede har fulgt mig de sidst fem år og har nu en fast plads i min vindueskarm. Det er vel lidt den der tanke om, at når man bliver gammel og tænker tilbage på sit liv, så vil man ikke fortryde de ting man ikke gjorde. Samtidig er det også en reminder om ikke at være bange for at fejle. For alt man sætter sig for vil ikke lykkedes – men det finder man jo aldrig ud af om det vil, hvis man ikke giver det et forsøg. Og selvfølgelig et helhjertet et af slagsen. Første skridt til succes er at tro på at det vil lykkedes. Dernæst følger hårdt arbejde. Nogen gange går det godt, andre gange har man faktorer imod sig, som man ikke selv er herre over – og så er det ikke andet for end at komme op på hesten igen – selvfølgelig først efter man har været sur, grædt og følt at det hele er noget lort.

Sidste efterår besluttede jeg mig for at blive Officer i Hæren. Jeg ville gerne ud og prøve mig selv af. Jeg havde en idé om at det ville gøre mig til en sejere version af mig selv. Så jeg gik i gang med forberedelserne. Jeg trænede intensivt til de fysiske prøver og gjorde alt det forarbejde jeg kunne. Jeg sendte min ansøgning afsted og blev kaldt til optagelseprøve. Så langt så godt. Og så mødte jeg op på Høvelte kaserne tidlig mandag morgen, sammen med ti fyre – som alle lignede det billede jeg havde i hovedet af en Officer. Efter to dage med skriftlige prøver, fysisk test, cases og en individuel psykologsamtale – kørte jeg hjem. Lidt mindre optimistisk end da jeg kom. Men jeg vidste jeg havde gjort mit bedste – og beslutningen var nu ude af mine hænder. Troen på at det skulle lykkedes havde jeg fortsat – og jeg snakkede optimistisk om min fremtidige karriere i forsvaret med både venner og familie.

Hvad du måske har gættet nu – så blev det et stort Nej tak. Jeg fik en tilbagemelding der hed at min profil ikke passer det de søger og jeg derfor heller ikke vil have mulighed for at søge ind på Officeruddannelsen igen. Men andre ord – en kæmpe lussing. Eller sådan føltes det i hvert fald. Og det tog noget tid før jeg selv, og ikke mindst mine venner, familie og kæreste, fik overbevidst mig om at det ikke var jordens undergang.

Nogle gange er bedste bare ikke godt nok. Og så er det man må op på hesten igen – men det er vigtigt, fandt jeg ud af, at man giver sig selv lov til at være sur og ked af det og synes det hele er noget lort. For nu ved jeg med ro i sindet at det ikke var meningen jeg skulle have en karriere i forsvaret. Og det tvang mig til at tænke mit liv i nye baner – og finde frem til det som nu er mit nye mål. Åbningen af The Green Rose. 

 

Den gode kaffe

En god kop kaffe. Det er det alle vil have.
Kaffeindustrien er eksploderet de seneste år – og begrebet en god kop kaffe er blevet en hel videnskab i sig selv. Men kaffe for mig er også blevet en nydelsesting frem for noget der blot var opkvikkende. Og det er lækkert med en god kop kaffe.

Jeg er vokset op med kaffe – og der mener jeg ikke bare sådan familien Danmark agtigt. Min mors mand ejer en stort kafferisteri og jeg har derfor altid haft et indblik i kaffeverdenen. Jeg har både lært at drikke kaffe tidligt – men også lært at smage forskel på kaffe. For kaffe er ikke bare kaffe. I dag har min mor butikken Bellaart hvor hun sælger kunsthåndværk og kaffe fra Emdruplund kafferisteri. Her laver hendes mand specielle lækre varianter, som både kan købes som hele bønner og males i butikken. Og selvfølgelig skal jeg have den samme kaffe i min café – det ville jo være dumt andet. Og så er det også god kaffe, hvis jeg selv skal sige det.

Kaffen er kommet for at blive. Vi ligger på flot 4. plads i verden, når det kommer til at drikke kaffe. Og 3 ud af 4 danskere er kaffedrikkende. Kaffeinfo er fantastisk til at finde fun facts om kaffe. Her kan du fx læse at 52% af de kaffedrikkende danskere foretrækker filterkaffe – hvor kun 12% foretrækker kaffe fra espressomaskine. Jeg må nok skuffe flertallet. Jeg er klart mest tilhænger af en god dobbelt latte – og jeg havde egentlig ikke tænkt at servere filterkaffe som udgangspunkt. Men det kan være jeg skal tage det op til revurdering, efter at have set nærmere på statistikken. Her til skal selvfølgelig tilføjes at jeg har tænkt mig at åbne café i København. Det her er selvfølgelig en helt subjektiv vurdering, uden nogen former for valide kilder eller kvalitative data. Men jeg vil våge at påstå, at størstedelen af de 52% befinder sig uden for storbyen.