Et skridt nærmere

Nu er jeg for alvor gået i gang. De sidste dage har jeg brugt det meste af min tid her ved computeren. Jeg har bestilt cvr nr., og begyndt at lave en forretningsplan og et budget.

IMG_1879

Jeg er også gået i gang med den store lokalejagt, både på nettet og rundt i byen. Det er sin sag. Jeg tror at beliggenheden har en kæmpe betydning for cafeens succes. Men den rette beliggenhed har også sin pris – så det er en balancegang. Jeg vil gerne ind mod byen, jo tættere på søerne jo bedre. Indre nørrebro ville være perfekt.

Jeg er også begyndt at forhøre mig lidt blandt folk i branchen. På Island var jeg på besøg hos Te & Kaffi, som startede med en lille café i 1984 og i dag har 12 etablerede kaffehuse rundt i Reykjavik, samt et stort risteri. Her fik jeg en god snak med datteren af ejeren, som har været manager på flere af deres kaffehuse og stået for åbningen af deres største café. IMG_1730Jeg suger al den viden og hjælp til mig som jeg kan. Jeg har også været forbi mit lokale tehus og fået en snak omkring te og det at være selvstændig, og så sent som her til aften hentede jeg en sofa gratis hos en fyr, som selv har startet en café op for ét år siden og gerne ville dele sine erfaringer med mig.

Det er fedt at mærke hvordan tingene pludselig begynder at ske, jo mere man arbejder med det. Åbningen af cafeen bliver mere og mere en realitet i mit hoved, og jeg har besluttet at åbne når det rette lokale byder sig – forhåbentlig inden udgangen af 2017. Så nu knokler jeg på at lave forretningsplan, budget og få leveringsaftaler og lokale i hus.

Jeg glæder mig helt vildt til at kunne åbne The green rose.

Aperol spritz

FullSizeRender

Jeg elsker at tage væk. Fordi ferie er lækkert. Men mest fordi jeg altid føler jeg kommer hjem som en lidt bedre version af mig selv. Eller i hvert fald lidt klogere. Nye omgivelser og oplevelser giver plads til eftertanke og ideer. Jeg bliver altid inspireret når jeg tager nye steder hen – og samtidig genovervejer jeg mit liv. Det er ikke så højtflyvende som det lyder – det jeg mener er bare, at når man får tingene lidt på afstand, er det lettere at se om det er det rigtige man har gang i. Og det er jeg stadig sikker på jeg har.

Jeg skal åbne en kaffebar som ikke er set magen til før

Jeg bliver inspireret på både godt og ondt når jeg rejser. Når jeg sidder på en café, hvor stilen ikke er gennemført og kaffen ikke er noget specielt, får jeg følelsen af at det kan jeg gøre bedre. Samtidig er det helt vildt fedt at gå ind et sted, hvor alt går op i en højere enhed. Lige nu sidder jeg i verdens mindste by på Island, seriøst der er ti huse – en kirke og vores hotel. Reception, foyer, bar, sofaer, lamper, alt er i samme rene stil holdt i grå og brune nuancer. Det er helt perfekt. Det mest farvestråelende er min drink og et par grønne planter. Jeg bliver enormt inspireret af steder, hvor man kan se der er et klart koncept – og hvor det er gennemført. Og jeg tror på at det er en del af hemmeligheden bag min kaffebars kommende succes. Og mon Aperol spritz skal tilføjes til mit menukort. Det er i hverfald lækkert.

 

 

 

If you never try ..

FullSizeRender-7Det her billede har fulgt mig de sidst fem år og har nu en fast plads i min vindueskarm. Det er vel lidt den der tanke om, at når man bliver gammel og tænker tilbage på sit liv, så vil man ikke fortryde de ting man ikke gjorde. Samtidig er det også en reminder om ikke at være bange for at fejle. For alt man sætter sig for vil ikke lykkedes – men det finder man jo aldrig ud af om det vil, hvis man ikke giver det et forsøg. Og selvfølgelig et helhjertet et af slagsen. Første skridt til succes er at tro på at det vil lykkedes. Dernæst følger hårdt arbejde. Nogen gange går det godt, andre gange har man faktorer imod sig, som man ikke selv er herre over – og så er det ikke andet for end at komme op på hesten igen – selvfølgelig først efter man har været sur, grædt og følt at det hele er noget lort.

Sidste efterår besluttede jeg mig for at blive Officer i Hæren. Jeg ville gerne ud og prøve mig selv af. Jeg havde en idé om at det ville gøre mig til en sejere version af mig selv. Så jeg gik i gang med forberedelserne. Jeg trænede intensivt til de fysiske prøver og gjorde alt det forarbejde jeg kunne. Jeg sendte min ansøgning afsted og blev kaldt til optagelseprøve. Så langt så godt. Og så mødte jeg op på Høvelte kaserne tidlig mandag morgen, sammen med ti fyre – som alle lignede det billede jeg havde i hovedet af en Officer. Efter to dage med skriftlige prøver, fysisk test, cases og en individuel psykologsamtale – kørte jeg hjem. Lidt mindre optimistisk end da jeg kom. Men jeg vidste jeg havde gjort mit bedste – og beslutningen var nu ude af mine hænder. Troen på at det skulle lykkedes havde jeg fortsat – og jeg snakkede optimistisk om min fremtidige karriere i forsvaret med både venner og familie.

Hvad du måske har gættet nu – så blev det et stort Nej tak. Jeg fik en tilbagemelding der hed at min profil ikke passer det de søger og jeg derfor heller ikke vil have mulighed for at søge ind på Officeruddannelsen igen. Men andre ord – en kæmpe lussing. Eller sådan føltes det i hvert fald. Og det tog noget tid før jeg selv, og ikke mindst mine venner, familie og kæreste, fik overbevidst mig om at det ikke var jordens undergang.

Nogle gange er bedste bare ikke godt nok. Og så er det man må op på hesten igen – men det er vigtigt, fandt jeg ud af, at man giver sig selv lov til at være sur og ked af det og synes det hele er noget lort. For nu ved jeg med ro i sindet at det ikke var meningen jeg skulle have en karriere i forsvaret. Og det tvang mig til at tænke mit liv i nye baner – og finde frem til det som nu er mit nye mål. Åbningen af The Green Rose. 

 

Den gode kaffe

En god kop kaffe. Det er det alle vil have.
Kaffeindustrien er eksploderet de seneste år – og begrebet en god kop kaffe er blevet en hel videnskab i sig selv. Men kaffe for mig er også blevet en nydelsesting frem for noget der blot var opkvikkende. Og det er lækkert med en god kop kaffe.

Jeg er vokset op med kaffe – og der mener jeg ikke bare sådan familien Danmark agtigt. Min mors mand ejer en stort kafferisteri og jeg har derfor altid haft et indblik i kaffeverdenen. Jeg har både lært at drikke kaffe tidligt – men også lært at smage forskel på kaffe. For kaffe er ikke bare kaffe. I dag har min mor butikken Bellaart hvor hun sælger kunsthåndværk og kaffe fra Emdruplund kafferisteri. Her laver hendes mand specielle lækre varianter, som både kan købes som hele bønner og males i butikken. Og selvfølgelig skal jeg have den samme kaffe i min café – det ville jo være dumt andet. Og så er det også god kaffe, hvis jeg selv skal sige det.

Kaffen er kommet for at blive. Vi ligger på flot 4. plads i verden, når det kommer til at drikke kaffe. Og 3 ud af 4 danskere er kaffedrikkende. Kaffeinfo er fantastisk til at finde fun facts om kaffe. Her kan du fx læse at 52% af de kaffedrikkende danskere foretrækker filterkaffe – hvor kun 12% foretrækker kaffe fra espressomaskine. Jeg må nok skuffe flertallet. Jeg er klart mest tilhænger af en god dobbelt latte – og jeg havde egentlig ikke tænkt at servere filterkaffe som udgangspunkt. Men det kan være jeg skal tage det op til revurdering, efter at have set nærmere på statistikken. Her til skal selvfølgelig tilføjes at jeg har tænkt mig at åbne café i København. Det her er selvfølgelig en helt subjektiv vurdering, uden nogen former for valide kilder eller kvalitative data. Men jeg vil våge at påstå, at størstedelen af de 52% befinder sig uden for storbyen.

 

The English touch

FullSizeRender-2Afternoon tea is one of my specialities.
Eller det kommer det i hvert fald til at være. Jeg elsker det hyggelige engelske koncept med en god kop te og et udvalg af små lækre scones, kiks og kager, serveret på en sjov og indbydende måde. Traditionelt bliver det serveret på en kagestand i tre etager med en hank, men jeg vil gerne gøre det til mit eget. Med inspiration fra Pinterest har jeg fået ideen at servere Afternoon tea i et tårn af kopper. Min tanke er at finde kopper og underkopper i tre forskellige størrelser og løsstable dem ovenpå hinanden. Dermed er der både plads til at lægge scones, kiks og kager rundt om kopperne, men samtidig gemme små overraskelser nede i kopperne.

Det skal være en oplevelse at gå på café.

Afternoon tea på The green rose, skal gerne være lidt uventet og bringe et lille smil på læben – hos både børn og voksne. Det er ikke et forsøg på at være den nye Heston Blumenthal, men jeg er vild med hans måde at tænke mad som en oplevelse og lade gæsterne spise med alle sanser.

Og så er der selvfølgelig teen. Det er et område som jeg endnu mangler at udforske …

1001 Ideer

Jeg har en idé. En idé om at konceptet skal være simpelt og gennemført. Jeg vil ikke opfinde den dybe tallerken, men jeg vil gerne gøre noget der ikke er set før. The green rose, skal emme af hygge, england, god kaffe, øko, genbrug og mig. En café/kaffebar/engelsk tehus – med en grøn profil. Alt sammen gennemført i grønne/rosa nuancer. Jeg vil gerne stræbe efter at være så grøn som muligt. Jeg synes det er spændende at se hvor meget jeg kan genbruge. Jeg har en ambition om at være en no-waste café. Et sted, hvor what comes around goes around er mottoet. Strik en karklud, giv dit gamle sofabord og dine brugte syltetøjsglas, tegn en tegning, kom med din hemmelige opskrift på verdens bedste cookies – og få gratis kaffe til gengæld. Kom med din egen kop eller køb en økologisk bionedbrydelig bambuskop og få kaffen til halv pris. Miljøbevidsthed er det nye sort – og jeg ville elske at blive kendt for at være en café med det fokus.

FullSizeRender-81001 ideer
Jeg tror ikke det er meget skudt ved siden af, når jeg om et år kigger tilbage på alle de tanker omkring The green rose, som er løbet gennem mit hoved. Jeg kan godt lide at tænke hele processen som et eventyr – for eventyr er fyldt med udfordringer, men det ender altid godt tilsidst.

Jeg er netop begyndt at se Orange is the new black på Netflix – og der siger Pipers bedstemor noget klogt
Life is made in the mistakes 

Jeg vil selvfølgelig ikke bestræbe mig på at fejle – men jeg tror det er vigtigt at huske mig selv på at lære af mine fejl, som hel sikkert vil komme, frem for at se dem som nederlag.

 

Ananas i egen juice

Er det ikke lidt ananas i egen juice at blogge om sit eget liv?

FullSizeRender-10

Det tænkte jeg i hvert fald til at starte med. Jeg havde lidt svært ved at se hvorfor det skulle være interessant at sidde og læse om mig og mine ideer – lige indtil jeg tog mig selv i at sidde og læse på en blog skrevet af min kærestes gode veninde, som fornylig har åbnet sin egen café. Jeg tog mig selv i at blive inspireret af at læse om hendes tanker omkring det at være selvstændig og åbne sit eget sted. Det fik mig til at tænke at jeg kan gøre det samme – og måske til og med skabe noget opmærksomhed omkring min café inden den overhovedet er åbnet.

Så nu er den ude. Min ananas-i-egne-juice-blog, som jeg håber kan være med til at inspirere og om ikke et andet være lidt hyggelæsning, som forhåbentlig også kan give et smil på læben fra tid til anden.