Its the little things

IMG_2010Red altid din seng om morgenen før du går, for hvis du så kommer hjem og det har været en lortedag, så har du i det mindste gjort en god ting. Okay, jeg tror den oprindelige ordlyd har været lidt lækre, og det er langt fra min opfindelse. Men der er noget om det. Det er de små ting der tæller, og en lille ting som at rede sengen, er en god start på dagen. For mig er det i hvert fald et udtryk for at jeg stadig har lidt overskud.

Og så er det de små ting der sætte skub i de store. Rom blev ikke bygget på en dag. Og det kan jeg nemt glemme. Når jeg får en idé skal det helst ske her og nu, og jeg skal helst være verdensmester før jeg overhoved er gået i gang. Selvom jeg godt ved det er urealistisk. Da jeg tog kørekort, kom jeg hjem efter min første køretime og tud brøllede fordi jeg ikke kunne finde koblingspunktet – og jeg husker min mor stå i køkkenet og nok have svære ved at holde latteren tilbage, end at trøste mig. For der findes ingen mennesker, der kan finde koblingspunktet første gang de sætter sig ind i en bil.

Det var et lille side spor. Hvor om alt er, så er jeg ikke kommet et skridt videre med projekt The green rose, siden sidste indlæg. Hvilket også er grunden til at jeg først skriver nu. En klog mand har engang sagt “life is made in the mistakes”, og så skulle man jo tænke at man blev klogere af dem. Det håber jeg også jeg gør en dag. Men lille nu er jeg ca. på samme stadie som da jeg skrev mit første indlæg på bloggen, hvor jeg havde arbejdet alt for meget – og mit overskud var nærmest ikke eksisterende. Jeg stoppede rigtig nok med at arbejde i Netto, da jeg fik job på kaffebaren. Men der er jo 24 timer på et døgn, og rent teoretisk kan man jo godt arbejde 14 timer (7 timer hvert sted), sove 8 timer, og så være en god kæreste, se sine venner og passe på sig selv de sidste 2. I praksis fungere det bare ikke helt. Så nu er jeg, næsten, tilbage hvor jeg startede. Så nu prøver vi lige igen. 1 job, 37 timer om ugen, og så bruge de resterende timer på The green rose, min kæreste, venner, familie og mig selv 🙂

Okay. Det er ikke helt sandt. Jeg havde dette lille break sidste weekend, hvor jeg spillede på en festival om givet af gode venner og bekendte. Folk jeg ikke har talt med længe, men som har fulgt interesseret med på min blog og endda en som var blevet inspireret til at følge sin egen drøm. Det er oplevelser som den her, der giver mig nyt overskud og gå på mod. At vide jeg har så stor opbakning, giver mig ny energi og tro på projektet. Og måske har det hele tiden været min skjulte agenda min bloggen – at når først ordet ude er der ingen vej tilbage …

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s