Optimismens bølge

 

IMG_2317

Første november var optimismen høj – det var lige før jeg havde postet et billede af mit glade ansigt på Instagram med #thegreenrose og noget med #openingsoon. Men jeg nåede at stoppe mig selv inden og tænke – jeg poster ikke noget før jeg har skrevet under på en kontrakt (I mit utålmodige hoved kunne jeg snilt nå at åbne inden december, og give den gas i julen). Nu skriver vi 7. December – og udsigten til en lejekontrakt er ikke kommet nærmere.

Jeg troede at så længe udlejeren var med på min idé, så var den i hus – det var lige ind til jeg stiftede bekendtskab med bom. Lige som jeg red på optimismens bølge ramte jeg lige ind i den bureaukratiske mur aka Københavns kommunes byg- og miljøafdeling (forkortet bom, hvilket egentlige meget godt beskriver den følelse jeg umiddelbart fik). For et kort sekund gik mit hoved lidt i stå. Så tæt på og alligevel så langt fra.

img_2234.jpg

For når man finder et råt kontorlokale, som kunne være fedt at lave om til tebar, så skal det godkendes af bom – og det foregår ved et smukt sammensurium af blanketter, tegninger, fuldmagter og bilag, som de bestræber sig på at behandle indenfor 60 dage. Jeg kritisere på ingen måde københavns kommune – jeg er godt klar over at bureaukratiet er til for en grund. Min utålmodige hjerne forstår det bare ikke helt.

Der skulle gå lidt over en måned før mit hoved besluttede sig for at komme videre med processen. Jeg har ikke opgivet Ravnsborg tværgade og Københavns kommune. Men jeg er også begyndt at kigge på andre steder – hvor jeg ikke skal lave alt fra bunden, men istedet kan overtage noget der i forvejen er en café/kaffebar. For man skal gøre det man er god til – og i mit tilfælde er renovering og bureaukratiske formler ikke én af dem. Jeg vil bare gerne indrette og føre mit koncept ud i livet. Så nu har jeg fundet den sødeste lille kaffebar, i samme hyggelige kvarter, som jeg håber på kan blive min 🙂

Jeg er godt klar over at der er mange ting jeg skal lære i den her process. Jeg kæmper stadig med at holde fast i min egen idé og ikke blive for påvirket af hvad alle andre synes. Jeg tror på at jeg har fundet et godt koncept – men jeg har opdaget at vejen fra drøm til virkelighed er en smule længere end jeg havde troet. Og jeg vil helst gøre tingene på min måde, i mit eget tempo – og jeg tror på at det nok skal føre mig i mål. Dermed ikke sagt at jeg ikke er taknemmelig for den hjælp og vejledning jeg får – uden den havet vejen til målet helt sikkert været uoverskuelig.

IMG_2354Men når nu min hjerne ikke kunne overskue bureaukratiet, har jeg istedet brugt den sidste måned med at blive klogere på te. Jeg er begyndt at studere og smage på alverdens forskellig økologisk te, fra de leverandører der findes i Danmark. Det er en sjov verden at gå på opdagelse i, og det fedt at opleve hvordan man bliver modtaget, når man ringer og potientielt er en stor og god kunde.

Konklusionen for nu er, at optimismen stadig er høj ..

Glædelig jul 🙂

One step closer ..

Jeg har netop færdiggjort min forretningsplan, eller en idé- og konceptbeskrivelse, som er sendt afsted til to udlejere i Ravnsborg tværgade – lige mellem Ravnsborggade og Sortedamsdosseringen. Virkelig attraktivt område. Men attraktivt er også lig med stor konkurrence. Så nu er jeg blevet tvunget til at færdigtænke og konkretisere mit koncept. Og udfaldet er blevet The green Rose tebar. Jeg er selv ret vild med det. Jeg har længe haft tanken om at have mere fokus på te end på kaffe, da alle laver kaffe – og det felt efterhånden er blevet nørdet godt og grundigt af mange. Men te derimod, er der ikke mange der ved noget om. Og man bliver jo nød til at skille sig ud. Så her den The green Rose tebar, en 100% økologisk tebar, med lækre boller og kager – og selvfølgelig også muligheden for at få en god øko latte 🙂

img_2121.jpg

Genbrugskonceptet er stadig gennemgående.
Her ses min nyeste storskraldsfund – to sofaer og et bord, som pt. pryder min stue.
Jeg synes de er fine – men jeg tror min bedre halvdel er glad for at det ikke bliver fast inventar i lejligheden 🙂

Så nu venter jeg blot i spænding og krydser fingre for at udlejerne i Ravnsborg tværgade synes at The green Rose tebar er en lige så god idé som jeg selv synes.

Jeg glæder mig til at komme i gang – men jeg synes også det er lidt nervepirrende jo tættere det kommer på. Jeg synes det er lettere at tro på mit koncept, end på mig selv. Men jeg har fortsat en følelse af at det bliver godt. Jeg kan se tebaren for mig – og jo mere jeg tænker på konceptet, jo federe synes jeg det er. Og så bliver jeg stadig konstant bekræftet hvor stor opbakning og hjælp jeg har i mit netværk – det er fantastisk 🙂
Det hjælper at vide, at når jeg selv tvivler, så er der en masse andre der tror på mig.

Kys og kram herfra på en glædelig gråvejrsonsdag

 

 

 

 

 

Its the little things

IMG_2010Red altid din seng om morgenen før du går, for hvis du så kommer hjem og det har været en lortedag, så har du i det mindste gjort en god ting. Okay, jeg tror den oprindelige ordlyd har været lidt lækre, og det er langt fra min opfindelse. Men der er noget om det. Det er de små ting der tæller, og en lille ting som at rede sengen, er en god start på dagen. For mig er det i hvert fald et udtryk for at jeg stadig har lidt overskud.

Og så er det de små ting der sætte skub i de store. Rom blev ikke bygget på en dag. Og det kan jeg nemt glemme. Når jeg får en idé skal det helst ske her og nu, og jeg skal helst være verdensmester før jeg overhoved er gået i gang. Selvom jeg godt ved det er urealistisk. Da jeg tog kørekort, kom jeg hjem efter min første køretime og tud brøllede fordi jeg ikke kunne finde koblingspunktet – og jeg husker min mor stå i køkkenet og nok have svære ved at holde latteren tilbage, end at trøste mig. For der findes ingen mennesker, der kan finde koblingspunktet første gang de sætter sig ind i en bil.

Det var et lille side spor. Hvor om alt er, så er jeg ikke kommet et skridt videre med projekt The green rose, siden sidste indlæg. Hvilket også er grunden til at jeg først skriver nu. En klog mand har engang sagt “life is made in the mistakes”, og så skulle man jo tænke at man blev klogere af dem. Det håber jeg også jeg gør en dag. Men lille nu er jeg ca. på samme stadie som da jeg skrev mit første indlæg på bloggen, hvor jeg havde arbejdet alt for meget – og mit overskud var nærmest ikke eksisterende. Jeg stoppede rigtig nok med at arbejde i Netto, da jeg fik job på kaffebaren. Men der er jo 24 timer på et døgn, og rent teoretisk kan man jo godt arbejde 14 timer (7 timer hvert sted), sove 8 timer, og så være en god kæreste, se sine venner og passe på sig selv de sidste 2. I praksis fungere det bare ikke helt. Så nu er jeg, næsten, tilbage hvor jeg startede. Så nu prøver vi lige igen. 1 job, 37 timer om ugen, og så bruge de resterende timer på The green rose, min kæreste, venner, familie og mig selv 🙂

Okay. Det er ikke helt sandt. Jeg havde dette lille break sidste weekend, hvor jeg spillede på en festival om givet af gode venner og bekendte. Folk jeg ikke har talt med længe, men som har fulgt interesseret med på min blog og endda en som var blevet inspireret til at følge sin egen drøm. Det er oplevelser som den her, der giver mig nyt overskud og gå på mod. At vide jeg har så stor opbakning, giver mig ny energi og tro på projektet. Og måske har det hele tiden været min skjulte agenda min bloggen – at når først ordet ude er der ingen vej tilbage …

 

 

En rose

En måned er gået siden jeg begyndte at arbejde på kaffebaren – og det er stadig godt. Miljøet er hyggeligt, og jeg har næsten set mere til mine venner det sidste stykke tid, fordi det er nærliggende lige at komme forbi til en kop kaffe. Men, et men skulle komme. For selv om arbejdet både giver mig lyst til at stå op om morgenen og fornyet energi når jeg cykler hjem, så er det ikke mit. Det er ikke mit sted. Jeg kan mærke at min entusiasme hurtigt daler. Jeg er træt af at arbejde for andre. Okay, det lød måske lidt snobbet. Men jeg vil hellere bruge min tid og energi på at arbejde for mine egne ideer. Og jeg bliver jo nød til at tro på at de er lidt bedre end alle andres, hvis jeg skal lykkedes. Desværre er der bare ikke nogen der betaler løn til at jeg sidder hjemme i stuen og brainstormer på livet løs – så for nu må arbejde for en anden og forhåbentlig inden alt for længe have økonomi til at starte mit eget. Men når det er sagt, så kunne jobbet ikke være mere relevant. Der er mange lighedspunkter til det jeg selv gerne vil lave – og så er det meget lettere at se indefra hvad der fungere og hvad der ikke gør.

FullSizeRender-3

Og lige nu er det mit job der tager meget af min tid og energi. Jeg går hurtigt i stå med projekt The green rose. Engagementet kommer i bølger. Det samme gør mit overskud. Lige pt har jeg for eksempel to telefonsvarebeskeder liggende fra mægleren angående det lokale jeg har været ude og se et par gange, men som jeg har besluttet ikke er det rette. Jeg har enormt svært ved at tage mig sammen til at ringe tilbage og sige tak, men nej tak. Projektet kører nogenlunde på samme måde som når jeg køber blomster. Jeg er enormt begejstret til at starte med, men så glemmer jeg og skifter vandet og til sidst smider jeg dem ud når de helt visne, og har stået en uge og vandet er mugnet, for så at købe nogle nye.

Okay, det var måske en lidt vild metafor på The green rose. Men meningen er der. Hver gang der sker noget nyt er jeg meget entusiatisk, men hvis jeg ikke holder projektet kørende, dør det hurtigt. Måske jeg skal til at skemalægge min tid noget mere, så jeg tvinger mig selv til at sætte mig ned en time eller to om dagen og arbejde med The green rose. For det er nu det er alvor. Fra 1. september var jeg officielt et firma med cvr-nr. Allerede i går fik jeg første opkald fra Ekstra bladet erhverv, der gerne ville tale med chefen for The green rose. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, før jeg efterfølgende måtte prøve at forklare at stedet ikke rigtig eksistere endnu men at chefen er mig. Jeg skal nok øve mig i at lyde lidt mere professionel, når folk i fremtiden ringer og spørger efter chefen.

 

 

 

 

Hygge og søde damer

The little book of Hygge The danish way to live well – sådan lyder titlen på en af de få bøger jeg har åbnet i mit liv, som ikke var studierelateret.

Introduktionen røber doPEN_Lil Book of HYGGE_FR-500x500g at vi har tyvstjålet begrebet fra Norge. Ikke desto mindre er Danmark blevet kendt for Hygge i det store udland og begrebet kobles direkte sammen med vores topplacering som verdens lykkeligste land, som lidt ironisk netop er blevet taget af nordmændene. Men jo mere jeg har læst i bogen, jo mere er jeg blevet opmærksom på vigtigheden af hygge i Danmark og ikke mindst på The green rose. Min drøm er at skabe en stemning, hvor man uden at tænke over det sidder med fødderne oppe i sofaen, med en bog i skødet og en god kop te i hånden. 

I fredags sad jeg og drak kaffe og snakkede med Mona, og hun sagde noget klogt
Det er oplevelsen folk kommer igen for. Selvfølgelig skal kvaliteten af det man sælger også være i orden, men den hyggelige atmosfære er altafgørende. Og det mindede mig om hvad min oprindelige tanke med The green rose er. En café med grøn profil og et engelsk touch. Stedet skal emme af miljøbevidsthed, og samtidig være kendt for at have afternoon tea, som serveres på en anderledes og overraskende måde – selvfølgelig med en virkelig god kop te til. Men som før nævnt kommer kvaliteten lige efter hyggen. God kage skal helst sikkert være en af hemmelighederne bag succesen – og her har karma vist sig fra sin bedste side. Sidste uge kontaktede en gammel gymnasieveninde mig, som har firmaet Lykkerier hvor hun laver lækre kager. Lykke er netop vendt hjem efter at gået på konditorskole i London, og har tilbudt at hjælpe med kager. Det bliver et kæmpe ja tak – og jeg glæder mig helt vildt til at mødes og snakke kager og ideer 🙂  

IMG_1947

For man skal holde sig til det man er god til. Og jeg er god til at hygge – men mit evner i et køkken er ikke prangende. Mit mål er at få nogle gode samarbejdspartnere som kan det jeg ikke kan. Dermed kan jeg fokusere på at drive café og sørge for den hyggelige stemning.

Dermed ikke sagt at jeg er den perfekte cafémutter, ikke endnu. Men jeg øver mig .. og mit nuværende job på en kaffebar er perfekt. Min største udfordring er helt sikkert at snakke med folk. Ikke forstået sådan at jeg ikke tør sige hej når folk træder ind af døren – men  small talk  har aldrig været min stærke side. Jeg har dog opdaget at det går væsentlige nemmere i et hyggeligt miljø, og det falder gradvist mere og mere naturligt for mig at snakke med gæsterne. Og jeg er sikker på at det bliver endnu lettere, når det er mit eget sted, hvor alle ideerne er mine og det er min historie jeg kan fortælle …

Men en ting er helt sikkert. Hygge og søde damer er vejen til The green rose succes 🙂

 

 

Ons step at the time ..

Er der noget jeg fået ud af 3 års studie, udover titlen som bachelor, så er det at alting er en process. En process hvor man hele tiden bliver klogere. Vigtigt er det at huske at en process ikke altid føles som en opadgående bevægelse i den rigtige retning. En gang imellem er det et skridt frem, og et lille skridt tilbage. Og det er ikke dårligt. For det er den form for process der gør at man har selv med hele tiden. At man med jævne mellemrum stopper op og mærker efter. 

De sidste 10 dage er der sket mange ting. Jeg har fået job på en kaffebar, jeg har kigget på en potientielt lokale og så er jeg begyndt at leve no waste (læs: prøver at leve no waste). 

  • Jobbet er virkelig fedt! Det har gjort mig endnu mere sikker på at det er det rigtige for mig. Det er sindsyg hyggeligt og jeg har stadig masser af overskud efter en lang arbejdsdag. 
  • Lokalet er perfekt, men til overtagelse hurtigst muligt – og det er jeg ikke klar til. Jeg vil helt vild gerne åbne min egen café, men ikke nu nu. Jeg vil åbne når jeg har erfaringen og økonomien til det. 
  • No waste projektet går godt, hvis jeg selv skal sige det. Det skrald jeg producere i løbet af en uge, kan være en i firkantet plastikslikæske, i ved dem der når man køber slik i store mængder. 

Målet lige nu er ikke at producere 0% skrald, men snare blive mere bevidst omkring hvormeget jeg smider ud. Man skal starte i de små. Jeg bruger stofnet når jeg handler. Jeg køber kun frugt og grønt i løsvægt hos grønhandlere. Og så tænker jeg over at købe ting på glas frem for plastik, så jeg kan genbruge det. Det har helt sikkert åbnet mine øjne for de udfordringer der er. Og den største udfordring er plastikemballage. Men det er sjovt at se hvor meget skrald man kan spare og så hjælper det jo også lidt på miljøsamvittigheden. 

FullSizeRender.jpg

De sidste 10 dage har også fået mig til at indse at jeg ikke har travlt med at åbne mit eget sted. Det bedste råd jeg fik da jeg besøgte Te & kaffi på Island, var “Dont do it bad”, med andre ord, lad vær med at åbne før du er 100% klar

. Jeg tror på at min café bliver en succes, men kun hvis jeg føler jeg har al den viden og erfaring der skal til. Jeg glæder mig til at se hvad de næste måneder vil bringe, og jeg fortsætter med at suge til mig af gode råd og ideer. 

The green rose åbner,
when the time is right ..

Lykken i et glas

I dag er en god dag. Sådan virkelig god – ud over jeg har skiftet bluse to gange, efter både at have spildt kaffe og tomatsovs på mig selv. Men bortset fra mine klodsede uheld, er der sket mange gode ting. Jeg har fået tilbudt job på en kaffebar, jeg har været i en kontakt med udlejeren til et cafélokale der er til afståelse med inventar, og en placering som er helt perfekt og så er jeg kommet i besidelse af 150 brugte BKI nescaféglas – tak til Leif (som måske burde overveje en dag at prøve en rigtig kop kaffe).

FullSizeRender

Og så har mit facebook opslag med annonceringen af bloggen rundet 100 likes! Det er en hel vild følelse at så mange venner, familie og bekendte støtter op omkring mit projekt. Man finder virkelig ud af hvor stort et netværk man har, når man sætter sig for et projekt som det her. Der dukker hele tiden folk op i min omgangskreds som gerne vil hjælpe og som selv har en fod inde i café/kaffe/iværksætter-verdenen.

Tingene begynder så småt at gå op i en højere enhed. Jeg har fået cvr nr. og er fra 1. september ejer af virksomheden The green rose. Så kan jeg får alvor komme i gang med at lave indkøbs/leveringsaftaler.

 

Lige nu ridder jeg på en virkelig god bølge. Jeg håber det fortsætter …